Axel og Louise Schmidt

 

Farmor og farfar – Aksel og Louise Schmidt.

Farfar voksede op i et ledvogterhus i Ribe, hvor faren var ledvogter. Han kom i lære som manufakturhandler, men forlod pladsen i utide og blev senere uddannet som grovsmed.

Han blev ansat hos DSB, hvor har var hele sit arbejdsliv. Som belønning for sin trofasthed og sit gode arbejde blev han ridder af Dannebrog.

Farmor voksede op i et husmandssted i Vilslev, der ligger ca. ti kilometer nord for Ribe. De var i alt ni søskende, så farmor kom ud at tjene på en gård, da hun var bare 12 år.

Hun har fortalt, at hun kun havde en halv fridag hver anden søndag. Hun lige kunne nå at løbe hjem, snakke med sin mor og løbe tilbage til gården igen.